Er du lige startet på Instagram, og synes du ikke, at antallet af likes og nye følgere svarer til mængden af det hårde arbejde, du ligger i dine billeder og tekst? Så frygt ej, du er langt fra den eneste, der har set sig modløs på opgaven.
I denne artikel med 50 tips til at få flere følgere på Instagram, vil hjælpe dig i din søgen efter flere likes og følgere.
Ved at give dig disse 50 tips, som du kvit og frit kan skrive dig bag øret, øger du sandsynligheden for flere følgere og ikke mindst deres interageren med din profil.
Mere synlig Instagramprofil
Du vil opdage, at mange af disse tips nedenfor, er fokuseret på at øge Instagram-brugernes engagement i form af kommentarer på dine posts – hvilket på en naturlig måde, vil øge sandsynligheden for flere følgere på din Instagramprofil.
Det er vigtigt at huske på, at disse tips er tillæg til din normale ageren på Instagram, og at de derfor ikke skal være en erstatning for dine normale, kreative og relevante billeder som din følgere elsker.
God fornøjelse, og husk at dele dine erfaringer og eventuelle råd til andre ihærdige Instagrammere i kommentarfeltet.
50 tips til at få flere følgere på Instagram
1. Vær meget aktiv. Ingen af de ovennævnte tips, tricks og strategier er noget værd, hvis ikke du selv er aktiv på Instagram. Like billeder, kommenter positivt på andres opslag og udvis respekt og interesse. Der er ikke noget bedre for en rigtig Instagrammer, end at få et like og en kommentar på et af sine billeder.
2. Like/synes godt om hundredevis af tilfældige billeder fra folk i den gruppe du interesserer dig for. Neil Patel har brugt denne strategi og fundet ud af, at for hver 100. tilfældig billede han likede, fik han 6.1 nye følgere.
3. Afhold konkurrencer på din Instagramprofil. En af de nemmeste måder at få folk til at interagere med din profil er, at poste et billeder, hvorpå konkurrencen er forklaret samt betingelserne for at deltage i konkurrencen – “Like dette billede for at være med i konkurrencen”.
4. Promover din Instagramprofil på dine andre brugere på de sociale medier – dette er noget Nicehair, Bodylab.dk og forlystelsespark.com har gjort meget ud af. Del dine fremtidige planer for din profil og evt. sammen med nogle bag-kameraet-billeder, sneak peeks, rabatter eller konkurrencer.
5. Like og kommenter andre Instagramprofilers billeder. Dette er en yderst god måde at anskaffe sig nye følgere på.
6. Rediger din profilbiografi så den passer. Inkluder relevante ord og hashtags og gerne et link til din egen hjemmeside (hvis du har en). Stop dog mens legen er god, ingen kan lide spam, men folk elsker interessante profiler. Fremstår din profil som interessant og aktiv, så vil du helt bestemt få flere følgere.
7. Brug populære hashtags så dine billeder bliver fundet i søgefeltet. Nogle af de mest populære er #follow, #instagood, #love, #tbt #photooftheday. Den sidste er min egen favorit.
8. Post billeder mellem 14.00 og 17.00. Undersøgelser viser at dette er det mest effektive tidspunkt at poste opslag på.
9. Søg efter brugere der anvender de populære hasttags som #followme og #likeforlike og følg dem. Mange vil derefter “refollow” dig. Dog er der en øget sandsynlighed for, at dine nye følgere ‘unfollower’ dig efter en kort periode.
10. Husk på denne sætning: Kvalitet slår mængde. Lad være med at poste opslag med noget du ved, andre ikke vil finde interessant. Ingen gider at se på uskarpe og uinteressante billeder.
11. Promover dit Instagrambrugernavn på fysiske genstande; skilte, bilen, produkter osv.
12. Stil spørgsmål til dine læsere i billedteksterne. Dette er en god måde at øge dine følgeres interageren.
13. Post dine billeder om søndagen. Søndag er den dag, hvor det bliver postet færrest billeder – det vil muligvis øge synligheden af dit opslag.
14. Brug geografisk tagging, især hvis du er en lokal forretning. Når du tagger dine billeder ind geografisk, vil andre i din geografiske region, se dine billeder på den geografiske regions side. Dette er en fantastisk måde til at få lokale følgere på.
15. Vær konsekvent. Du skal vide hvem dine følgere er og kende deres interesser. Hvis du og din profil virker oprigtig, så vil antallet af følgere vokse konsekvent.
16. Benyt dig af billedtekster som appallerer til interageren i dit opslag. Få dine følgere til at kommentere dine opslag ved f.eks. at skrive “Lad mig høre hvad du synes i kommentarfeltet”.
17. Vær ikke bange for ofte at ligge noget op på Instagram. Man kunne forestille sig, at mange opslag vil nedsænke tilgangen af følgere og likes, men undersøgelser viser, at dette ikke er korrekt.
18. Følg de profiler der bliver foreslået dig. Gå ind i indstillinger/settings og klik på ikonet oppe i det højre hjørne af skrærmen. Klik ‘Find venner’ og følg dem. Mange af dem kender du i forvejen, så her vil sandsynligheden for at de følger dig tilbage være stor.
19. Brug Piqora til at få styr på, hvilke af dine billeder der har givet den største aktivitet, og post derefter flere af dem!
20. Brug Latergramme til at skematiserer hvornår du skal poste på Instagram. Ved at lave opslag kontinuerligt vil antallet af følgere stige hurtigst over tid.
21. Brug hashtags som er kendte for at øge tilgangen af følgere: #follow, #followme, #tagforlikes, #follow4follow, #f4f, #FF (Follow Friday), #tagforlikes, #like, #l4l (Like for Like), #følg, #følgmig og #followback.
22. Kombiner flere forskellige billeder ind i et enkelt billede på samme tid. Brug værktøjet PicFrame til at kombinere op til 9 forskellige billeder eller videoer.
23. Bed en anden Instagrammer om, at nævne eller tagge dig i deres opslag. Hvis du kender en populær Instagrammer personligt, vil det være oplagt at opsøge denne. Det kunne jo være, at nogle af følgerene også ville finde dig interessant – sandsynligheden for succes er stor!
24. Lav opslag med billeder af ting der er blå. Undersøgelser viser, at billeder med blåt indhold giver 24% flere likes end billeder der er røde eller orange.
25. Post billede om onsdagen: Billeder der bliver postet midt på ugen viser sig, at være en smule mere effektive end de der bliver postet andre dage.
26. Brug ordet “kommenter” eller “comment”. Undersøgelser viser, at der kommer flere kommentarer ved, at opslaget indeholder dette ord.
27. Post billeder der indeholder ansigter. Dan Zarella fandt ud af, at billeder med ansigter fik 35% flere likes end dem uden.
28. Tag andre personer i dit billede når dette er relevant. Sandsynligheden for, at disse taggede personer ser og deler opslaget øges.
29. Jo lysere jo bedre: Billeder der har 65-85% lys får 24% flere likes end dem med under 45% lys.
30. Vær den første til at bruge et hashtag og promover det. Hvis du er personen der ‘opfinder’ et hashtag vil du sandsynligvis også blive promoveret og delt når dine følgere liker og deler dine opslag. Du bliver både delt og synlig på samme tid.
31. Del bag-kameraet-billeder. Dette er mest tilegnet virksomheder der har et brand der skal promoveres.
32. Inviter en gæst til at lave opslag på din bruger. Hvis du har forbindelser til en populær Instagrammer, så burde du overveje at spørge ham eller hende, om ikke de kunne tænke sig at lave opslag på din bruger en enkelt dag. Dette er en popoulær strategi, og antallet af kommentarer og likes stiger i takt med at en kendt Instagrammer har overtaget profilen.
33. Del dine følgeres billeder, især hvis de nævner dig eller dit produkt. Dette vil motivere andre til at dele dig og dine egne
billeder.
34. Overvej helt at droppe filteret på dine billeder. Undersøgelser viser, at billeder uden filter er de mest effektive.
35. Hvis du alligevel vil bruge et filter, så benyt dig af filteret: Mayfair. Ifølge Track Maven’s Fortune 500 Instagram Rapport, er dette dét filter som er mest effektiv.
36. Promover din Instagrambruger til dine kontakter på andre platforme. Del af og til et billede fra din Instagramprofil på dine andre sider og evt. i et nyhedsbrev sæt du har en virksomhed.
37. Følg alle dine Facebookvenner på Instagram – de vil helt sikkert også begynde at følge dig bagefter. For at gøre dette hurtigt og nemt, kan du gå op i højre hjørne på din Instagramprofil og trykke på ikonet – der vil de alle være tilgængelige.
38. Brug kanter på dine billeder. Billeder med mange kanter får 125% flere likes end dem uden.
39. Fortæl en historie. Brug din fantasi eller lad dig inspirere af andre Instagrammere der benytter sig af denne strategi. Historiefortælling hjælper dig med, at skabe en form for relation mellem dine følgere og dig, dit brand eller produkt. Er du bodybuilder eller fritidskok, så ville dette være en perfekt måde at skaffe fleere reelle følgere.
40. Hvis du har været til en koncert, og du har taget en masse billeder, så post disse og husk at tagge artistens Instagrambruger. Måske deler bandet dit billede.
41. Brug Iconosquare (tidligere kendt som Statigram) til at holde styr på din profils fremgang. Dette værktøj kan hjælpe dig med at til- og fravælge billeder, som dine følgere ikke liker og kommenterer.
42. Brug et billedredigeringsprogram til at redigere dine billeder. Fx Aviary.
43. Brug ordet “like” i din billedtekst. Undersøgelser viser at disse får 89% flere likes.
44. Planlæg, forbered og gør noget ud af det. Planlæg hvor du vil agere på Instagram nu og i fremtiden. Mange gange er sandsynligheden for at få succes størst international. Men hvis du har en lokal virksomhed, så er det måske smartest at benytte sig af hashtags som #kommenter #København frem for #comment #NewYork. Dette er noget jeg har haft stor succes med hos Aku-stikken som tilbyder akupunktur og laserbehandling.
45. Post billeder med citater. Billeder med citater på de sociale medier er populære. Motiverende, inspirerende og humoristiske citater får altid en del likes – og især med de rette hashtags.
46. Forbind din Instagramprofil med dine andre profilers kontaktlister. Dette gøres oppe i indstillinger i højre hjørne på din Instagramprofil.
47. Network med andre Instagrammers. Søg efter hashtags som er relevante for dig og evt. din forretning og andre interessante Instagrammere der kan gavne dig og din forretning. Efterlad meningsfulde kommentarer på deres opslag og begynd at etablere et forhold. Det kunne være at dette forhold vil blive værdifuldt i fremtiden.
48. Brug et redskab som Crowdfire til at analysere hvilken effekt dine opslag på Instagram har på antal følgere og evt. afgang af følgere.
49. Arranger aftaler med andre Instagrammere. Find nogen inden for samme niche som dig selv, og lav en aftale med disse om evt. at nævne hinanden og reposte hinandens opslag. Det handler om at få promoveret dig selv på så mange områder og overfalder som muligt.
50. Opbyg et sammenhold omking et specielt hashtag. Ved at danne et unikt hashtag som Instagrammere tager til sig, vil du uden tvivl være den der høster den største ‘profit’ af alle. Her er der nogle gode tips til at lave dine egne hashtags.
Det var så denne omgang tips til Instagram
Hav i mente, at det ikke er nok blot at anskaffe sig flere følgere. Derefter handler det om at bibeholde din følgeskare, og dette gør du ved at fortsætte med hvad end du har gjort, samt at interagere med dine følgere f.eks. i kommentarfeltet.
Er du en virksomhed, som overvejer, at profilere sig igennem en Instagramprofil, så kan du læse mere om, hvordan jeg øgede antallet af konverteringer via. virksomhedens Instagramprofil.
Hej Patrick:)
Tak for tips.
Mange af mine veninder er begyndt at bruge en side der hedder https://autolikes.dk til at købe følgere og få likes osv…
Hvad har du af erfaringer med den slags?
Knus emma
Det kan umuligt være en god idé, Emma, for så får du jo en masse followers, der ikke reagerer på det, du laver. Hvad er idéen i det?
Hej Patrick
Rigtig god og gennemarbejdet artikel. Mange gode tips.
Hej Patrick
Jeg går målrettet efter en bestemt befolkningsgruppe. Der er andre i marked som gør det samme og de har mange følgere. Kan jeg begynde at følge dem de andre har som følgere. De følgere vil så blive opmærksomme på mig (produkt) og dermed begynde at følge mig. Er det en mulighed for at skaffe følgere?
Hej Pascal,
Det kan du godt, men du skal være påpasselig med at begynde at følge mange hundrede profiler ad gangen, da Instagram godt er opmærksomme på, at det er en effektiv måde at skabe brand awareness på.
Vh. Patrick
Kanon god liste Patrick, tak fordi du tog dig tid til at dele den med os nybegyndere, og andre der gerne vil lære lidt mere.
Besøg og follow rigtig gerne min side @fotoigaarddk som handler mest om….. fotografering (portrætter og bryllupper).
Ha’ en skøn dag alle sammen
De bedste hilsner
Jan Igaard, fotograf og drone pilot