Instant Articles er den fantastiske funktion på Facebook, der tager artikler op på et højere niveau. Med Instant Articles loades artiklerne op til 10 gange hurtigere end normalt – og de læses alle sammen inde i Facebook’s mobile app.
Det vil altså sige, at du aldrig forlader Facebook for derefter at loade din browser samt artiklen.
Træder man et skridt tilbage, og betragter udviklingen fra sidelinjen af, kan man både betragtet Instant Article som en barnedåb og en begravelse. Barnedåben er selvfølgelig den glædelige nyhed med, at brugeren ikke længere skal vente på at artiklen loades – vi kører efter princippet: “mere vil have mere”. Facebook klapper helt sikkert også i deres hænder, for udover at de beholder brugeren på deres site, har de åbnet op for annoncering med bannere inde i artiklen.
Retter vi blikket mod den potentielle død for de medier der befinder sig online, minder det om en dyster og langsommelig begravelse. The New York Times et godt eksempel på et medie, som denne funktion kommer til at have en kæmpe indvirken på. The New York Times indgik tilbage i 2015 en aftale med Facebook om, at nogle af Times’ artikler skulle udgives via Instant Articles. På daværende tidspunkt gav nogle af journalisterne hos nyhedsmediet udtryk for, at dette var begyndelsen på slutningen for medierne, som vi kender dem – også selvom, at de stadig kan udgive deres artikler på deres eget nyhedssite.
Om Instant Article i fremtiden bliver udvidet til, at bureauer, webshops eller den lokale tømrer kan udgive indhold med denne funktion er uvis. Hvis det gør, bliver det spændende at se, om det vil have mere end en brandingmæssig værdi for virksomhederne.
Fordelene og ulemperne kan du læse mere om nede i oversigten over fordele og ulemper.
Keep reading.
Sådan ser en Instant Article ud:
Den potentielle game changer
Funktionen har været tilgængelig i en række måneder nu – men det er endnu ikke blevet særlig stort her i Danmark,
men…
Som du lige har set i videoen, så gør Instant Article nyhedslæsningen lækker og interessant på samme tid. Load-tiden, den brugervenlige overflade og ikke mindst muligheden for, at inddrage elementer som bl.a. et interaktivt landkort gør, at niveauet er langt højere end de artikler vi hidtil har gjort bekendtskab med
På samme måde som med Facebook Canvas, kan du finde artikler, der har brugt panorama-funktionen, som gør det muligt, at interagere læseren med artiklen på en sjov måde.
Derudover kan der inddrages lyd til bestemte dele af artiklen for igen at optimere brugeroplevelsen. En ny ting er, at man kan kommentere og dele specifikke afsnit af artiklen – så behøver andre ikke sidde at rode hele artiklen igennem.
I introduktionsvideoen til Instant Article hæfter jeg mig ved udtalelsen fra Shezad Morani (Creative Director, NBCNews.com), som lyder:
“This is a living page, this is a living breathing article that is beyond just words.” Shezad Morani.
Udtalelsen opsummerer klart og tydeligt, hvad Instant Article er, og hvorfor den kommer til at ændre måden, som vi får serveret artikler på.
Er det tilgængeligt i Danmark?
Jeg har endnu ikke fundet en Instant Article fra et danske medie, men tager vi igen udgangspunkt i The Times, så kan du finde eksempler på deres Instant Artikler på deres Facebook-side.
Sådan ser det ud når du finder en Instant artiklen på Facebook:
Jeg nåede næsten kun at røre skærmen med tippen af min pegefinger, før at jeg var inde i artiklen. Overgangen var lynhurtig og havde en eller anden form for elegance over sig.
Som tidligere nævnt i dette indlæg, så kan man nu også dele bestemte sektioner af artiklen, som du kan se på billedet ovenfor.
Ved at køre ned igennem artiklen, vil du også finde billeder til artiklen, sponsorerede annoncer og ikke mindst relaterede artikler i bunden af artiklen:
Fordelene ved Instant Article
Brugeroplevelsen: Navigationen til og fra artiklerne er smooth og fejlfri – og den afsindig hurtige loadtid giver også mange plusser på denne konto. Artiklerne præges også af en form for renhed, hvor de eneste elementer der egentlig lægges mærke til, er dele-funktionerne og sponsorerede bannere. Jeg vil dog slå et slag for, at jeg personligt ikke ser det sponsorede element som forstyrende eller en forringelse af artiklen.
Interaktivitet: Som Shezad Morani udtrykte det, så tager Instant Article artiklen til et helt andet niveau. Den dynamik de levende billeder, panorama-funktionen og lyden tilfører til artiklen liv, hvilket for mange nok vil gøre det meget mere interessant at læse en artikel.
Analytics: I Instant Article gives der muligheden for – med Facebook’s eget system – at spore hvor godt artiklerne præsterer.
Ulempen ved Instant Article
SEO: At publicere content direkte på Facebook er ikke ens betydende med, at medierne ikke kan publicere det på deres eget nyhedssite. Dog betyder det, at trafikken til artiklen på mediets hjemmeside fra Facebook mindskes – dermed får de mindre trafik til artiklen på deres site, hvilket er en af mange SEO-mæssige faktorer.
Data: Mængden af de data som Facebook udleverer til udgiverne, er ikke på niveau med de data, som der opsamles når læserne besøger deres nyhedssites. Spørgsmålet er, hvordan Facebook i fremtiden udvikler Instant Article og hvem det er mest fordelagtig for.
Annonceindtjening: Hvad der nok er det største minus ved Instant Article, er annonceringsindtjeningen – for når læseren ikke længere bliver sendt direkte til hjemmesiden med annoncerne, er man nærmest nødt til, at begynde at lave native advertising. Har man ikke lyst eller mulighed for, at lave native advertising, skal er lægges en strategi for, hvordan man driver læseren over på virksomhedens hjemmeside fra artiklen.
Direkte salg: Det er ikke muligt at indsætte links i artiklen. Så muligt at lave direkte salg vha. udgående links er begrænset til bannerkampagnerne inde i artiklen.
Forbrugerne ved bedst – og når brugeroplevelsen optimeres med Instant Article, så kan medierne næsten ikke gøre andet, end at acceptere udviklingen og begynde at planlægge hvordan de kan drage nytte af det.
Spørgsmålet er så, om alle virksomheder kan få noget ud af, at gøre brug af Instant Articles. Jeg tvivler på, at virksomheder som eksempelvis opskriftesiden Lønnebo og garnshoppen Fru Hyasinth vil få noget ud af det.
Skriv et svar