Endnu engang var vi samlet i Ung Netværk Kolding, hvor 8 af gruppens medlemmer var mødt op til pitching, sparring og foredrag af bl.a. Jesper Riber fra River Online ApS og Jesper Welström fra Klubmodul ApS.
Deltagere:
Casper Edens – www.karat24.dk
Daniel Johannesen – www.neutrons.dk
Marcus Møberg og Andreas Ladegaard – www.poweraddict.dk, www.gratisworkout.dk & www.justtrainfitness.com
Jeppe Lambæk – Tuka.dk & Rentegning.nu
Andreas Thomsen og Lau Christensen – www.designkataloget.dk
Niklas Olesen – emaljeskilte, pokersøt og gadgets
Patrick Hoffmann – Tidligere Retromode.dk – www.patrickhoffmann.dk
Entré
Uret siger 09.27 og døren til House of Innovation, Kolding, bliver åbnet op af en smilende Casper Edens. Inde i huset sidder Lau, Marcus og Jeppe med friskbrygget kaffe i kopperne og snakker ihærdigt.
Planen for dagen er allerede lagt, og da klokken bliver 10.00 fortrækker vi til et forholdsvis stort mødelokale, hvor dagens første aktivitet skal foregå. Inden da dukker også Daniel og Andreas L. op – den skal stå på ”Split min virksomhed ad”.
Split min virksomhed
”Ødelæg min virksomheds hjemmeside og byg den derefter op igen!” kunne den optimeringsøvelse også passende have lydt (nok lidt for langt!) – for i denne øvelse bliver den pågældende virksomheds hjemmeside virkelig sat under pres.
Når man hører navnet første gang, lyder det måske som en af de sidste ting, din virksomhed har brug for, men her tager du højst sandsynlig fejl.
Testen er faktisk ret brugbar i denne sammenhæng – se det som en konstruktiv leg som du uden tvivl vil få noget ud af.
Øvelsen i sin simple helhed:
- Repræsentanten fra virksomheden gennemgår forside, kategoriside, produktside og kurven på en projektor.
- Deltagernes opgave er at spotte fejl og mangler.
Som du nok kan forestille dig, så er denne øvelse en super konstruktiv måde at optimere sin hjemmeside på. Uanset om det er SEO, størrelsen på kasserne eller andre måder hvorpå vi mener, at virksomheden kan optimere konverteringen via.
hjemmesiden. Måske tiltaler hjemmesiden som helhed et helt andet kundesegment end den egentlige hensigt. Efter “splitningen” af samtlige hjemmesider over en periode på 4,5 timer, var vi så småt mætte på det punkt.
Sparring over kaffe er nu dejligt!
Efter øvelsen og sandwich satte vi os tilbage i det første lokale, hvor Karat24.dk har sin dagligdag.
Kaffemaskinen blev flittigt brugt og humøret var egentlig ret tiltalende.
Nogle gik i gang med at optimere deres hjemmeside, andre så et smut til lidt sparring i andre retninger. Det der er så fedt i netværket er, at alle har noget input at komme med.
Vi kom bl.a. ind på sociale medier som f.eks. Instagram og Facebook, og hvordan man kan implementere det ind i virksomheder – derfor er det også meget nærliggende, at henvise dig til at læse mere om; hvordan du hurtigt follower og unfollower følgere på Instagram.
Jesper Riber – River Online ApS
Ved 16-tiden stod den på dagens første foredrag. Jesper Riber fra River Online ApS fortalte energisk om sin virksomhed og egentlig også livet som iværksætter.
Ved det første håndtryk, kunne jeg tydeligt mærke, hvordan energien og motivationen var tilstedeværende i ham. Dette kom også til udtryk, da vi trådte ind I River Onlines lokaler – farver på væggene, måltavler og ikke mindst atmosfæren afspejlede ildsjælen bag.
Jesper lever godt op til teorien om, at man som iværksætter, skal være villig til at tage chancer – det at være risikovillig er ikke for alle og enhver, men hans vigtigste pointe var klar; du skal vælge dine ricisi med omhu, og ikke bare
“tage chancen for at tage den”.
Man kan sige meget om River Online, men får du muligheden om at møde Jesper på den ene eller anden måde, så er dette en oplagt chance for, at få den ærlige historie og gode råd
Som afrunding vil jeg nævne den pointe som ramte mig bedst; når du endelig får plus på kontoen, så lad være med at hæve den til din leasede Mercedes, brug derimod pengene på ansættelsen af en ny medarbejder,
…denne medarbejder kan derefter overtage dine arbejdsopgaver, så du selv kan begynde at håndtere nogle andre,
på denne måde går du og din virksomhed ikke i stå, og hvem ved, måske er det denne fremgangsmåde, der sender din virksomhed mod stjernerne.
Hvis du har brugt for hjælp til SEO, er River Online dem, du skal kontakte.
Jesper Welström – Klubmodul ApS
Efter en times tid, gik vi tilbage mod House of Innovation, hvor Jesper Welström fra Klubmodul ApS stod klar. Jesper var vores anden og sidste foredragsholder – casual style.
Jesper er også meget energisk anlagt, og det har jeg også lidt en fornemmelse af, at man skal være i hans branche.
Måden hvorpå han og hans partner har opbygget deres virksomhed på, samt successer og problemer de har været igennem, tyder på en stærk og robust rygrad.
Jesper Welström er også et godt eksempel på en selvstændig, der ikke tager noget for givet, og godt ved at man ikke skal “slacke” som selvstændig.
Når du dit mål – så se at få fastlagt et nyt, ellers bliver du overhalet af konkurrenterne eller teknologien.
Alt ialt en rigtig god dag for mit vedkommende. Der blev ikke lavet så meget målbart på hjemmesiderne, men depoterne blev fyldt op med innovative og inspirerende tanker, og det er muligvis en af de vigtigste ting for en iværksætter eller entreprenør.
Skriv et svar