Hvad er Pinterest?
Pinterest er et socialt medier, der siden sin udgivelse tilbage i marts 2010 (i starten kun til venner og bekendte), har vokset sig så stort, at det er et anerkendt social medie, som muligvis rammer højder som Instagram og Twitter.
Den sociale platform giver brugerne mulighed for, at skabe et fællesskab med andre brugere igennem en fælles interesse – uanset geografisk lokation.
Essensen af Pinterest
Hvis vi skal kigge på, hvad essensen af Pinterest er, så kan Pinterest-brugerne ‘pin’ billeder og videoer som de finder interessante, som efterfølgende bliver gemt på ‘pinboards’, hvilket er en slags virtuel opslagstavle. Opslagstavlen kan man selv kategorisere efter ønske og behov – mange vælger bestemte temaer som boligindretning, sommer, mad, køkken osv.
Det vil altså sige, at Pinterest er et socialt medie med illustrative opslagstavler?
Lige præcis! Du kan benytte Pinterest som inspirationskilde til dagligdagen, hvor du samtidig med, selv kan dele dine inspirerende billeder med andre.
For at vende tilbage til skabelsen af et fællesskab mellem Pinterest-brugerne – så kan brugerne følge andre brugeres ‘pinboards’.
Eksempel: Er du interesseret i madlavning, vil du muligvis vælge at følge ‘pinboards’ som udelukkende indeholder billeder, videoer og collager af mad.
Udover blot at følge andre brugeres ‘pinboards’ kan du også vælge, at ‘pinne’ indholdet på disse ‘pinboards’, så de kommer ind på dine egne ‘pinboards’. Det kan sammenlignes med, at du ‘retweeter’ på Twitter og ‘rebloger’ på Tumbler.
Bryder man ikke copyright-loven ved at tilføje andres ‘pin’s til dit ‘pinboard’?
Man kan godt stille sig selv det spørgsmål – om man på et tidspunkt overtræder andres cocpyrights. Dette er der god grund til, da platformen giver brugerne mulighed for, at tilføje andres billeder, videoer og collager til deres egne ‘pinboards’.
Ved at kigge i Pinterests “Terms of use”, får du dog hurtigt svaret:
I punkt 2.b står der følgende:
“You grant Pinterest and its users a non-exclusive, royalty-free, transferable, sublicensable, worldwide license to use, store, display, reproduce, re-pin, modify, create derivative works, perform, and distribute your User Content on Pinterest solely for the purposes of operating, developing, providing, and using the Pinterest Products.”
Hvilket vil sige, at alle brugere på Pinterest har accepteret, at andre brugere ‘pin’er og deler dit indhold.
Hvad med ‘Pinning’ af indhold udenfor Pinterest?
Til sidst kommer nok det mest vigtige. I Pinterests “Copyright Policy” (som du også accepterer ved at acceptere deres “Terms of use”) gør Pinterest det klart, at det er dig som har det juridiske ansvar for potentielle krænkelser af andres ophavsret.
Eksempel: Har du ‘pinnet’ en fotografs billede uden tilladelse hos fotografen, så vil det i teorien være dig, som vil blive holdt ansvarlig.
Hvad skal du gøre?
Du skal altid være opmærksom på de gældende regler for ophavsret. Hvis du bruger andres indhold uden en godkendelse fra ophavsretholderen, er dette en ulovlig handling.
Det kan godt betale sig at “spørge først”.
Et lille tip på falderebet
Du kan installere et Pinterest-plugin til din browser, så du hurtigt og nemt kan “pin-it” de billeder du ønsker at gemme inde på din Pinterest-bruger. Det er super hurtigt og er en rigtig god måde at organisere dit nye billedgalleri.
hvordan melder man sig ud
Hej Karl
1. Log ind (computer)
2. Tryk på de 3 prikker i øverste højre hjørne
3. Tryk på Kontoindstillinger
4. Nederst kan ud fra “Slet din konto og kontoens data” vælge “Luk konto”.
Der er nogenlunde samme fremgangsmåde på din smartphone.
Vh. Patrick
Hej hvordan kan jeg købe et af de strikkemønster jeg finder . Håber du kan svare på det Hilsen Lissy
Hej Lissy,
Det er ikke altid, at produkterne er så nemme at finde. Er du inde under produktpins, burde der være en link til den webshop eller fysiske butik, som sælger dig strikkeopskriften (eller hækleopskriften hvis du også hækler) 🙂
Vh. Patrick