For mig er det vigtigt, at jeg befinder mig i et job, hvor jeg både kan byde ind med faglige inputs og blive bedre til hvad jeg laver.
I min virke som Head of SEO hos Spinnaker Nordic, har jeg hovedsageligt siddet og arbejdet med søgemaskineoptimering af en lang række af virksomheders hjemmesider.
Det har været super spændende, og jeg vil ikke have været tiden som konsulent foruden. Man lærer UTROLIG meget og stort set alle opgaver er forskellige – også selvom at det drejer sig om en søgeordsanalyse eller opsætning af tracking.
Head of SEO & Press hos Kids World
Min nye jobbetegnelse er Head of SEO & Press hos Kids World. Head of SEO & Press er for mig en ret bred jobbetegnelse, som kan indeholde alt fra det helt tekniske SEO til det lidt mere håndgribelige ting som at gribe telefonen og ringe til en journalist.
Ikke desto mindre er det noget jeg synes lyder MEGA spændende!
Som Head of SEO & Press kommer du i de fleste virksomheder til, at sidde hands-on med en bred vifte af opgaver indenfor online markedsføring:
- Influencer Marketing
- Affiliate Marketing
- Søgemaskineoptimering
- PR
- Linkbuilding
- Nyhedsbrev
- AdWords
- Display
- M.fl.
Jeg har mere eller mindre erfaring med samtlige discipliner, men man kan altid blive bedre, så jeg ser meget frem til de nye opgaver og arbejdsgange.
Hvordan bliver man en haj til online markedsføring?
Det er et spørgsmål jeg får rigtig tit. Lige pt. underviser jeg også i digital markedsføring på erhvervsakadamiet i Esbjerg, EASV.
Jeg har givet det samme svar de sidste 3 år:
Praktisk erfaring fra min tidligere webshop, min personlige blog og mit affiliatesite Træningsguiden.
Jeg tror ikke jeg skyder meget ved siden af, når jeg siger, at jeg har brugt omkring 10 timer om dagen, 7 dage om ugen, i årene 2014-2017 på at lave og tænke online markedsføring.
Dermed ikke sagt, at du som er interesseret i online markedsføring, skal bruge så mange timer på at blive god til det. Det kræver blot, at du går til opgaven med et nysgerrigt sind, og er villig til at starte projekter såsom din egen personlige blog.
Vil du gerne lave betalt markedsføring i form af Facebook og AdWords, kunne du starte ud med at blive praktikant eller studiemedarbejder hos en virksomhed, som i forvejen markedsfører sig via disse kanaler, eller overvejer at teste det af.
…. Jeg er klar over, at jeg her i indlægget åbnede op for et kæmpe emne, men den helt store uddybning kommer til at ske i et andet indlæg. Hvis du har spøgsmål eller kommentarer, så smid den endelig afsted i kommentarfeltet 🙂
Vi tales ved!
Skriv et svar