Unge iværksættere: Camilla Hessellund Lastein og Lix.tech

Dagens interview er med Founder & CEO af Lix.tech, Camilla Hessellund Lastein

Camilla Hessellund Lastein, 22, var blot halvvejs i sin bacheloruddannelse erhvervsøkonomi i Aarhus, da hun stiftede Lix.tech, en abonnementstjeneste for studerende på deres studiebøger.

Lix.tech, vil med deres platform gøre det af med tunge studiebøger – uden at al din SU skal gå til det. 

2015 har absolut været et af de hårdeste år – men Camilla nævner selv, at hun har lært ufattelig meget om både sig selv og det at opstarte en virksomhed.

Vejen har været utrolig lang og ikke uden ændrede strategier og ikke mindst tilgang af en lang række nye medarbejdere.

Hvordan organiserer du din hverdag i forhold til Lix.tech, sociale bekendtskaber og din skole?

Jeg går faktisk ikke i skole mere. Jeg droppede ud af mit studie på Handelshøjskolen i Aarhus i januar 2014. 

Det gjorde jeg for, at forfølge min drøm om at være iværksætter, men også fordi at jeg følte at jeg ikke passede ind i deres ”kasse” på uddannelsen. Det er underligt hvordan man pludselig befinder sig i en bestemt gruppe i samfundet, hvor der følger visse normer med, som man helst skal overholde for at forblive en accepteret del af gruppen.

Jeg bliver ofte overrasket over, at man ikke altid bare skal sige hvad man tænker når man er retur på skolen til et arrangement eller møde. Der er absolut en hel anden kultur og åbenhed i iværksætter-miljøet – og det er ligegyldigt hvor du befinder dig i verden.

For at være helt ærlig, så bruger jeg ikke meget tid på hverken familie eller andre sociale bekendtskaber – der er simpelthen ikke nok tid til det. Alting handler om prioritering og der er tid til noget, hvis man finder tid til det.

Lix betyder bare rigtig rigtig meget for mig lige nu, så derfor prioriterer jeg sådan. Men det er mine nærmeste klar over, og de har utrolig stor tålmodighed med mig. Jeg er dog igennem tiden blevet meget mere opmærksom på, hvor meget både venner og familie betyder for mig – også selvom at kontakten ikke sker hver dag. 

Man bliver nødt til at sørge for, at baglandet er i orden, at du bliver støttet hele vejen rundt – for ellers er det godt nok hårdt. Jeg valgte selv at køre solo i meget lang tid, uden at dele min proces og mine udfordringer med andre, og det står tydeligt for mig nu, hvor hårdt det egentlig var.

Har du benyttet dig af netværks? Både online og offline.

Ja, ja og ja!

Før jeg svarer på netop dét spørgsmål, skal jeg lige slå én ting fast:

INGEN GIDER AT STJÆLE DIN IDE!

Gå ud og snak om din idé til alle der gider lytte og lad vær’ med at holde den for dig selv i frygt for at nogle andre stjæler den og kommer dig guldægget i forkøbet. Idéen er så mikroskopisk en del af det store master piece, og det er først når man har vist hvordan man vælger at eksekvere på idéen, at den reelt set er noget værd.

Netværk har for mig været det vigtigste og mest udslagsgivende for, hvilke muligheder der har åbnet sig op for mig selv og projektet – og det er det stadig. Det tager lang tid at få stablet et solidt netværk på benene, men det er bare at komme i gang, og komme af sted til alle de arrangementer man kan og opsøge steder som samler folk i kontor-fællesskaber. 

Afsted til møder med folk der har gjort det før, mentorer eller andre sparringsmuligheder. Få alt den feedback du overhovedet kan, ligegyldigt hvilket forum det er i. Du må ikke spille bedrevidende og antage, at du ved alt der er at vide om det givne emne, men modtag folks feedback med åbent sind og sorter det så bagefter.

Det virker ikke altid som om, at de mennesker eller kontakter man skal bruge, står lige foran en. Det er her man selv skal være proaktiv og skabe sig adgang til disse mennesker. Skriv eller ring til folk – som regel vil de meget gerne hjælpe, og det værste der kan ske, er at de ikke svarer eller siger nej.

Then what?

Så er du på præcist samme sted som før, du har ikke tabt noget som helst, og så er der ikke andet for, end at finde en anden vej fremad. Jeg minder altid mig selv om, at man aldrig må antage, at man ved, hvad der kommer til at ske til et givent arrangement.

Hvis man f.eks. har meldt sig til et foredrag i markedsføring, så tag af sted! Der var en grund til at man meldte sig til i første omgang, og det værste der kan ske er at man ikke lærer så meget, men sådan er det jo altid, og de fleste gange bliver man forbavset over hvor meget man faktisk kan lære alligevel.

Nogle ganger vinder man, andre gange ikke.

Nu nævnte du tidligere noget om støtten fra folkene på hjemmefronten. Kan du uddybe det i forhold til opstarten af projektet?

Begge mine forældre har startet flere forskellige virksomheder op, så de kender til gamet, men vi har faktisk aldrig snakket iværksætteri hjemme hos os. Der har altid være fokus på at man skulle arbejde så hårdt man kunne, yde sit bedste og for alt i verden passe sin skole.

Det har dog ændret sig en lille smule efterhånden, som jeg er blevet lidt ældre. Nu snakker jeg gerne med min mor omkring en given problemstilling, jeg har.

Det er sjovt hvordan man pludselig kan begynde, at se ligheder i de situationer man husker, at de gennemgik, da jeg var mindre. Lige fra da jeg fik idéen til Lix, begyndte jeg at netværke meget intenst, for bare at møde en hel masse mennesker – i bund og grund, havde jeg til at starte med, kun kendskab til meget få, som havde startet deres eget, men de var så også de første jeg tog fat i.

Jeg hemmeligholdte idéen for mine forældre de første mange måneder, da jeg ikke ville have ”talen” om hvorfor jeg skulle bruge min tid på mit studie i stedet for, også selvom de begge to selv startede i en ung alder og faktisk ikke meget skolegang har.

Falder det dig naturligt at være leder i din egen virksomhed?

Ja, det synes jeg.

Alt der har med forretning at gøre er et people’s game. Den er ikke længere. Både internt og eksternt. Jeg tror dog at man kommer rigtig langt ved at være sig selv, og ikke være bange for vise den passion og vision man har for sin virksomhed. Hvis ikke man selv er motiveret for at ændre verden, hvorfor skulle dine medarbejdere så være det? Jeg ser ikke som sådan mig selv som chefen, men som en del af det sindssygt dygtige team vi har sammensat.

Vi er alle lige, men jeg sætter sejlet for hvilken retning vi skal i, i det store billede. Jeg tror på idéen med at få det bedste potentiale frem i hvert eneste team member vi har på holdet, for så er de ret selvkørende. Generelt synes jeg at det kommer lidt af sig selv, men det er måske fordi holdet er så super mega nice. Don’t know.

Jeg er meget interesseret i neuroscience og tankemønstre og tror egentligt generelt, at jeg forstår andre mennesker ret godt, hvilket jeg tror er til min fordel når det kommer til lederskab eller forretning. EQ (emotional intelligence) har jeg hørt skulle være en vigtig faktor for, at navigere rundt om udfordringer og generelt lave forretning, så måske det hører derind under?

Derudover sætter jeg altid den store vision højest, hvis der skal tages en beslutning. Lige meget hvad vi gør, skal det være i tråd med den langsigtede plan.

..og jeg tager ikke et nej for et nej.

Der findes ikke endegyldige nej’er. Et nej kommer fra et menneske, og et menneske skifter mening fra tid til anden. En af mine gode venner sendte for kort tid siden en artikel til mig, som handlede om spørgsmålet;

”What would your ideal life look like?”.

Den var utroligt tankevækkende, da den tog udgangspunkt i det helt modsatte, nemlig hvor meget man var villig til at lide for at nå til sin ideelle livssituation.

Jeg synes ikke nødvendigvis jeg lider, da jeg elsker det jeg laver, men jeg bringer absolut mine ofre.

Jeg har pt. boet på min venindes sofa i 14 mrd., har smidt alle mine og bankens penge efter det, betaler ikke altid mig selv løn, ser ikke venner og familie så meget og har tilsidesat rigtig meget ”pleasure”, som f.eks. ferier og byture. Jeg sagde i foråret nej tak til en 3 ugers all inclusive ferie med min familie til Caribien, hvor alt var betalt. Det stinker virkeligt nogle gange, men det er det hele værd i det store billede.

Har du nydt at komme i et team?

Det er ensomt at håndtere alting selv, for der er ingen andre der ved hvad det handler om og ingen som er med på dine op- og nedture. Jeg nyder at vi er et team nu – det er helt fantastisk, og det ville slet slet ikke kunne lade sig gøre uden. Slet ikke. Ikke når projektet er så omfattende.

Hvordan tillærer du dig bedst ny viden, for at blive en bedre iværksætter?

Jeg læser en del bøger, eller lytter til dem på lydbøger. Jeg bruger også en del tid på, at lade mig inspirere igennem f.eks. artikler på diverse medier jeg følger:

WaitButWhy, TechCrunch, Entrepreneur.com, Medium.com og så er Twitter altid god at finde de nye tendenser.

Derudover er jeg ekstrem nysgerrig, så oftest når jeg støder på noget som jeg ikke ved noget om, går jeg ind og læser om det for at forstå det bedre.

Ellers springer jeg altid bare ud i tingene. Det er det der lærer mig absolut mest.

Nu er du både blevet nævn i Politikken, Metroexpress, Finans og JydskeVestkysten – er dette noget du har arbejdet målrettet imod?

I starten, nej.

Der kom nogle artikler ud, som var i kølvandet af dét legat, vi vandt hos WeLoveStartups. Men dét vandt vi som følge af en god ansøgning til legatet, hvor vi så gik videre og endte med at vinde. Så alligevel ja. Intet kommer af sig selv. Hver gang der er artikler om os nu er det oftest også noget vi selv har arbejdet aktivt på. Men det hjælper jo også på det at vi har en case som journalisterne finder spændende.

Hvad har medieomtalen betydet for virksomheden?

Det har betydet, at folk er begyndt at tro på os. Det er så mærkeligt!

For det er egentligt bare et andet menneske, ligesom en selv, som blot har en journalist-titel siddende på brystet. Vedkommende vælger så bare, at udgive en historie, som jeg subjektivt har fortalt ham/hende, set med mine øjne, og så bliver det den nye realitet i medierne, som får andre folk til at tro det samme som jeg selv gør.

Men det er jo nu engang sådan medierne fungerer.

Med dét sagt, så er det selvfølgelig ikke bare tomme ord, men den faktiske virkelighed fra Lix’ side, som bliver fortalt i medierne, og det har givet en hårdnakket tro på projektet, både på kontoret, hos konkurrenterne og hos forlagene. 

Som følge af de, efterhånden mange artikler, som har været i medierne, er vi både blevet kontaktet af investorer som ønsker at smide penge i projektet, studerende som vil vide hvornår man kan bruge Lix, og journalister der gerne vil have et interview.

Hvis du kunne gå tilbage i tiden, til tiden hvor du lige havde startet dit projekt, hvilket forretningsrelateret råd vil du give dig selv?

 Man kan ikke gøre det hele selv.

Det havde jeg en naiv forestilling om i lang tid. Det er slet ikke realistisk. På kontoret har vi i øjeblikket forskellige folk, som hver især har speciale i hhv. digital markedsføring, kommunikation/tekstfomulering, kodning/development, funding og design – alle er forskellige personer. Derudover kræver det utrolig meget tid, at pleje sit netværk, så man rent faktisk kan bruge det aktivt til noget. 

Man kan godt lade sig narre af, at man da godt ved, hvordan man markedsfører, hvordan man sælger, designer osv. – og så får man bare det hele lavet af nogle eksterne, eller også gør man det selv.

Det er bare slet slet ikke realistisk, hvis det skal sparke seriøst røv!

I min optik, er dette ikke optimalt hvis man har bare middelmådige ambitioner. I en lille enkeltmandsvirksomhed kan man godt selv stå for markedsføringen – det gjorde jeg selv i lang tid, men alting går så meget nemmere og hurtigere, og skaber SÅ meget mere værdi, når man har folk med, der virkelig har styr på hvad de laver.

Hvad er det bedste råd du nogensinde har fået?

At spørge sig selv;

Hvad er det værste der kan ske? 

Også gerne på en skala fra 1-10. Som regel er det aldrig så slemt som man går og tror, og dét at man får sat et tal på, gør at man indser at det slet ikke er så slemt som man forestillede sig i første omgang.

Det jeg nogle gange gør, er at sætte best case og worse case scanario op, når jeg skal træffe en beslutning. Så følger jeg begge scenarier helt til dørs, ved simpelthen at gennemgå alle de steps der ville ske, hvis jeg traf den ene eller den anden beslutning. Hvis et af udfaldende er så slemt at man ikke kan leve med det, så skal man nok lade vær’, men det har jeg dog ikke prøvet endnu.

Hvad er dit mål for 2016, og har du nået dine mål for 2015?

Jeg ved faktisk ikke helt hvad mine mål for 2015 er eller var. Jeg har altid arbejdet med vision boards, som er en kæmpe opslagstavle som man klistrer til med billeder og quotes, som så beskriver hvordan man gerne vil have sit liv, og sin tilværelse generelt, til at se ud.

Mange af tingene er faktisk blevet til en realitet i løbet af i år, overraskende nok, nu jeg lige tænker over det. Der er dog også et par meget meget dyre biler derpå, og dertil er jeg ikke nået endnu. Smiler.

Da jeg lavede det sidste vision board tilbage i starten af 2014, hvor jeg netop var flyttet fra Aarhus og studiekammerater, hjem til min mor i Holsted, udenfor Esbjerg, havde jeg utrolig meget fokus på at komme i mental balance. Jeg var helt ude af den, og var nærmest deprimeret i perioder, da alting bare så virkelig virkelig sort ud.

Jeg brugte ingen penge på mig selv i 2014, da jeg skulle spare alt jeg kunne sammen for at kaste det efter projektet, så jeg levede på en sten, gik i min søsters tøj og havde ikke det der lignede socialt samvær. Derfor blev dét vision board præget af at jeg ville finde mig selv og min ”indre stemme”. Jeg skulle lære at kigge indad, og ikke lytte til hvad andre ville mig eller sagde.

Andre folk har altid så travlt med at snakke om andre, fordi de ikke selv har noget spændende at tage sig til.

Hvis man kan ignorere det, er man rigtig rigtig langt.

”Great minds discuss ideas, average minds discuss things, small minds discuss people”. Jeg elsker det quote!

Jeg fik meget fokus på at være taknemmelig ved at være afskåret fra alt og alle i en periode.

2015 har absolut været et af de hårdeste år, men jeg har lært så ufatteligt meget om både mig selv, virksomhedsopstart og en masse personlige ting også.

Jeg læste på et tidspunkt et quote, hvor der stod: ”If your life just got a little bit harder, that probably means you just leveled up”. Så alt i alt tror jeg at mine mål er nået ret så godt, og mere til.

Du kan følge Camilla Lastein og Lix.tech på deres hjemmeside.