Nyheder, guides og tips inden for markedsføring på de sociale medier

Iværksætteri, online markedsføring, markedsføring på sociale medier som Instagram, facebook, Twitter og Pinterest

Nyheder, guides og tips inden for markedsføring på de sociale medier
  • Blog
  • Min historie

Den Definitive Instagram Guide

Den Definitive Instagram Guide

Posted on
18. juni 2016
by Patrickhoffmann

Har du ledt efter ét sted på internettet, hvor du kan finde alle oplysninger om Instagram?
Så er du kommet til det rette sted.

Nedenfor ser du en oversigt over emnerne der bliver gennemgået – du kan enten læse hele guiden i dag, eller blot læse de bider som interesserer dig.

  • Tilføj linjeskift til din billedtekst på Instagram
  • Pas på når du tilføjer din placering til dine billeder på Instagram
  • Markedsføring på Instagram
  • Mere trafik til din hjemmeside via Instagram
  • Instagram forhindrer tredjeparts apps adgang
  • Instagram Boomerang
  • Instagram annoncering og 30-sekunders film

Den “hemmelige” måde at uploade billeder til Instagram

Tilføj linjeskift til din billedtekst på Instagram

Jeg har længe undret mig over, at der ikke er nogen ”enter”-knap eller ”linjeskift”-knap til at lave et linjeskift på Instagram. Derfor undersøgte jeg muligheden for, at lave et linjeskift på en alternativ måde.

Billedteksterne bliver ofte meget komprimerede at se på uden linjeafstand – især når teksten er af en vis længde. Så hvis du gerne vil gøre billedteksten på Instagram mere læsevenlig og interessant at se på, så er du kommet til det rette sted.

Notesblok over Facebook?

En masse andre online guides anvender Notesblok-appen eller lignende, hvor man skal skrive sin ønskede billedtekst, og derefter kopiere og indsætte det på Instagram.

Dét virker – nogle gange!

Men halvdelen af tiden virker det ikke optimalt.

Hvis det virker for dig, kan du jo selvfølgelig bare blive ved med at bruge det..

…hvis ikke, vil jeg opfordre dig til at gøre følgende:

Udnyt Facebook-appen på Instagram

For mig har det overraskende fix været, at bruge  Facebook-appen.

Det er tilmed utrolig enkelt: Åben Facebook-appen og klik på “Status” hvor du normalt skriver dine fantastiske statusopdateringer. Her skal du skrive den ønskede tekst, samt huske at inddrage de mellemrum og linjeskift du ønsker i teksten på Instagram.

Det er meget vigtigt, at du bruger Retur-tasten, da dette er med til at sikre, at Instagram opfanger linjeskiftet.

Når teksten er klar, kopierer du det hele, og indsætter det som din billedtekst på Instagram. På denne måde burde appen bevare linjeskiftet, så du får din tekst opsat på den måde du ønsker.

linjeskift billedtekster instagram tilføj linjeskift billedtekster instagram linjeskift billedtekster instagram

Fungerer det ikke for dig, bør du prøve, at oprette en gruppe på Facebook. Der laver du akkurat samme trick og poster den (er du ikke interesseret i, at andre ser hvad du laver, så kan du blot gøre gruppen privat). På samme måde som før, kopierer du teksten og sætter den ind.

Instagram profiltekst

linjeskift profiltekst instagram tilføjDu kan gøre det samme på din Instagram profiltekst.

Jeg har testet det lidt, og det virker som om, at den mange gange ignorerer linjeskiftene modsat billedteksterne.

Dvs. at den kun laver linjeskiftet, men ikke mellemrummene mellem linjerne som vist ovenfor.

Så hvis du har læst så langt som hertil, så vil jeg opfordre dig til at lege lidt med det.

Nogle gange virker det med linjeskiftet – andre gange, kan den ikke finde ud af, at lave linjeskiftet når det er hashtags man indsætter.

…en lille smule mystisk, men hvem ved hvorfor de har valgt at gøre det sådan.

Anbefaling: Tag et kig på Nicehairs Instagram-profil.

Pas på når du tilføjer din placering til dine billeder på Instagram

At tilføje din placeringer på dine billeder og videoer på Instagram, er en brugbar måde til, at lade dine følgere se hvor henne i verden du befinder dig.

Endvidere kan de personer, der måtte være interesseret i den givne placering, nemt finde frem til billeder ud fra en søgning på stedet.

Er placeringen tilføjet til billedet eller videoen, ses den oppe i toppen af det givne Instagram post – lige under brugernavnet.

Cool, hvad er så problemet?

Det skal jeg fortælle dig…

Det kræver ikke særlig meget detektivarbejde for at opspore dig hvis du ofte benytter dig af placeringens-funktionen. Ved blot at kigge på, hvor henne du er når du poster dine billeder, efterlader du dig en række digitale “foodprints”, som kan bruges til at opspore dig.

Google’s adresse med blot fire tryk på Instagram

For at illustrere nemheden i at opspore personer, har jeg valgt at tage udgangspunk i Google. Google har en profil på Instagram, som på nuværende tidspunkt har 1,3 millioner følgere – og 219 opslag. Google har sine adresser offentligt tilgængeligt på deres hjemmeside, og dem skal vi bruge til, at kontrollerer denne test…

instagram guide

Nu hvor vi har alle adresserne på Google’s kontorer i verden, går vi ind på Google’s Instagram-profil for at opspore dem den vej.

Når man er på profilen, trykkes der på den markerede knap – og derefter skal man til at grave lidt:

instagram guide placering google

Mange poster deres billeder hjemme fra sofaen af – hvilket er grunden til, at vi vælger placeringen der er blevet brugt flest gange. I dette tilfælde er det 50 stk.

Samme procedure fortsætter indtil, at vi har en lokation der er brugbar…

instagram guide placering google

instagram guide placering google

Efter kun tre tryk kan vi næsten fornemme udstødningsgasserne  – og her dukker Amphitheatre Pkwy op.

(Det skal siges, at jeg lavede undersøgelsen inden, at jeg fandt Google’s adresse.)

Ved at kigge på Google’s egne oplysninger, ses det, at Google har et kontor på Amphitheatre Parkway. Det vil altså sige, at ved blot tre tryk, kommer man frem til Google’s adresse uden at Google har gjort andet, end at poste nogle billeder eller videoer på Instagram.

Folk kan jo også finde min adresse på Krak, DGS m.fl.?

Det kan de, ja.

Men…

Deler du billeder af dine værdigenstand, som f.eks. dit nye Apple TV, fjernsyn eller sølvtøj, så serverer du faktisk disse oplysninger indbrudstyven. Sammen med den geografiske position..

…hører du til dem, der synes at det med indbrudstyve er ufedt, så kan du selvfølge blot lade være med at bruge placerings-funktionen.

Ellers kan du også indstille din profil til at være privat. Det vil betyde, at det kun er de personer, du godkender, der kan se dine opslag og dermed også de placeringer du delt billeder fra.

Markedsføring på Instagram

Tænker du, at Instagram bare er et socialt medie for teenagere?

Eller at det kun er forretninger med pæne visuelle produkter, der med fordel kan benytte Instagram i ders markedsføringsstrategi?

For eksempel: Vidste du, at Instagram har 400 millioner brugere på verdensplan, og at Instagram pr. august 2015 er det 7. største sociale medie i verden, skarpt forfulgt af Twitter, Skype og Google+ med henholdsvis 316, 300 og 300 millioner brugere)

På mange måder har Instagram hidtil kun været for forbrugernes skyld – men dette er ved at ændre sig.

Hvis du allerede er på Instagram med din virksomhed, og du ønsker at øge din engagering i din målgruppe samt øge salget. Så burde du seriøst overveje at bruge Instagram. Dette blogindlæg vil fortælle dig præcis hvad du behøver at vide, for effektivt at lave markedsføring på Instagram.

Dette vil du læse om i dette indlæg:

  • Derfor skal du bruge Instagram annoncer i din markedsføring på Instagram
  • Sådan optimerer du din Instagram-profil
  • Sådan finder du interessante brugere som f.eks. Instabloggere vha. et hjælpeværktøj til Instagram
  • Sådan får du flere følgere

Lad os komme i gang.

Derfor skal du bruge Instagram annoncer i din markedsføring

I testperioden af Instagram annoncer har brugerne været loyale overfor Instagram, og derfor vil alle 300 millioner Instagram-brugere nu se Instagram annoncer. Samtidig er det blevet muligt for virksomheder af alle størrelser at annoncere på Instagram.

instagram annoncering markedsføring instagram

For at give nogle eksempler på, at Instagram annoncer virker, har Instagram givet nogle konkrete eksempler:

  • Møbelhandler Made.com oplevede en stigning i ordrer på 10% i forhold til den daværende markedsindeks.
  • Gilt Group kørte en kampagne for en app – de så en stigning i installationer af appen på 85%.
  • Spiludvikler Kabam erhvervede brugere der spillede oftere og længere.

Er der stadig lidt penge på budgettet efter at Facebook og AdWords og blevet bestilt, så bør I helt klart prøve Instagram annoncering. Hvis du vil vide hvordan du gør, så læse mine guide til at lave Instagram annoncer.

Sådan optimerer du din Instagram-profil

Mulighederne for unikke profiltekster er lige så minimal som på andre sociale medier.

Men bare fordi at det er svært at differentiere sig fra konkurrenterne vha. finurlige emojis og andet blikfang, skal man ikke droppe helt, at lave sig selv en fin profil.

Mængden af plads er samtidig begrænset, hvilket gør det essentielt, at du får det meste ud af pladsen.

Brugernavnet giver sig selv – det skal være relevant for virksomheden.

Benyt virksomhedens fulde navn.

Derved sikrer du dig, at brugerne finder dig, når de søger efter virksomheden.

Hvis du kan, så benyt det samme brugernavn som på andre sociale medier – så opstår der ikke forvirring.

Profilbilledet er det vigtigste. Billedet vil blive set uanset hvor du optræder på Instagram.

Ideel plads for virksomhedens logo – den vil blive set overalt.

Er du virksomhedens ansigt udadtil? Så bør du overveje et close-up af dig selv.

Note: Det er ikke muligt at klikke på profilbilledet hvilket udelukker muligheden for at zoome ind. Hav derfor dette i mente når du vælger dit profilbillede. 

Profilteksten bør være kort og konkret.

Budskabet skal være tydeligt og visionen indlysende.

Undlad at bruge tid på at implementere SEO ind i din profiltekst,

hvorfor?

På Instagram er det ikke muligt at søge på ord eller hashtags i profilteksten.

Hjemmesidens URL har du lidt flere muligheder med.

Mange virksomheder vælger at benytte sig af et link der linker direkte til virksomhedens forside.

Dette er der intet galt i,

men……

dette er det perfekte sted til et link med en bestemt hensigt.

Du kan linke direkte til et produkt du kører kampagne på,

eller måske, designe en landingsside kun for dine besøgende fra Instagram,

hvor har tilpasset den til mobile brugere – indsæt evt. en boks til indsamling af e-mails.

Sidste ting er måske indlysende, men derfor skal den stadig nævnes.

Som standard, indstilles Instagram-profiler til “Offentlig”.

Denne indstilling skal forblive sådan for at være sikker på,

at dine posts vil blive fundet i søgeresultaterne.

Ændres den til “Privat” vil du ikke kunne blive fundet i søgeresultaterne.

Sådan finder du interessante brugere som f.eks. Instabloggere vha. et hjælpeværktøj til Instagram

I din søgen efter interessante brugere på Instagram, kan Instagram godt være lidt begrænset. Står du f.eks. og skal bruge en Instablogger, der kan hjælpe dig med at promovere dine produkter, kan du med fordel anvende disse hjælpeværktøjer til, at finde interessante brugere.

Ved at benytte dig af hjælpeværktøjet i form af andre programmer, kan du med stor sandsynlighed finde lige præcis det du søger.

Websta har jeg tidligere nævnt i min guide til at tjene penge på Instagram. Med Websta kan du finde relevante brugere ud fra en række kriterier som ‘mest populære’, ‘fleste likes’ og specifikke ‘hashtags’.instagram annoncering markedsføring instagram

Iconosquare: Giver dig en omfattende liste over brugere der benytter sig af det søgeord eller hashtag du har anvendt.

instagram annoncering markedsføring instagram

Hashtagify.me: Dette skønne værktøj giver dig 10 relaterede hashtags til dit søgeord. Jeg har som et eksempel brugt #iværksætter

Hashtagify giver dig også muligheden for, at få vist statistikker over de givne hashtags:

instagram annoncering markedsføring instagram

instagram annoncering markedsføring instagram

Forskellen på Instabloggere er kæmpe stor. Der skal tages højde for antal følgere, hvor aktive følgerne er og vigtigst af alt, hvorfor følger de Instabloggeren? Er det fordi der hele tiden er giveaways? Og hvad er dit formål egentlig?

Har Instabloggeren f.eks. 40.000 følgere, vil du og din virksomhed blive eksponeret utrolig meget i forhold til kostprisen på de produkter, du kaster i Instagrammerens retning.

Sådan får du flere følgere

For de fleste virksomheder er ovenstående opgaver ikke så svære at overkomme.

Men at få nye følgere er straks værre.

“Kan man ikke bare købe sig en stor mængde følgere?”

Nej.

Du risikerer at Instagram sporer dig og lukker din bruger – og hvis du så alligevel skulle snige dig igennem nåleøjet, så sletter Instagram af og til fake-profiler. De følgere du har købt dig til, kan jeg garantere dig for, er nogle af de første der ryger i denne udrensning.

Jeg har lavet en guide med 50 tips til flere følgere på Instagram. Udover dem, vil jeg brugen noget spalteplads med fokus på 9 af dem:

  1. Brug populære hashtags når du ligger billeder på Instagram. Der er en række hashtags benyttes kun til dette formål: #l4l, #FF, #instafollow, #f4f, #follow4follow m.fl.
  2. Post ofte. Lav en tidsplan for hvornår du vil poste og hold dig til den.
  3. Like billeder. Nogle brugere har stor succes med denne strategi. Niel Patel anvendte denne strategi, hvor han pr. 100 likes på tilfældige billeder (fra brugere han ikke allerede fulgte) genererede 21,7 likes på hans billeder og 6.1 flere følgere.
  4. Engager dig med andre brugere. Du kan ikke bare poste billeder og forvente, at folk automatisk begynder at følge dig. Vil du virkelig se en tilgang af følgere, er du nødt til, at engagere dig med andre brugere på Instagram. Samtidig med at du liker billeder som i punkt. 3, skal du kommentere deres billeder. Ikke blot med en smiley, men skriv noget der giver mening.
  5. Del din Instagram-profil overalt. Reklamer for din Instagram-profil alle de steder der er mulighed for det: hjemmeside, fysisk butik, brochurer, nyhedsbrev, indpakning, faktura m.fl., you name it.
  6. Post på de rigtige tidspunkter. De fleste mennesker sover om natten – post om dagen. Men hvornår på dagen? Jeg har personligt selv haft mest succes lørdag og søndag mellem 12-16. Mængden af followback er over 50% større end de andre dage i dette tidsrum.
  7. Opfordre til handling. Stil kreative spørgsmål, lad Instagram-brugerne komme med bud på produktnavnet til dit nye produkt – vær kreativ.
  8. Brug minimum 25 hashtags. Der er ingen grund til, at holde igen med hashtags. Hvis du synes de fylder meget i billedteksten, så post billedet og skriv derefter alle dine hashtags i kommentarfeltet. Det giver samme effekt. Du kan maksimalt anvende 30 hashtags. Hvis du bruger flere, bliver hele billedteksten slettet automatisk.
  9. Kvalitet frem for kvantitet. Ingen gider at se uinteressante billeder. Brug gerne lidt ekstra tid på, at få taget nogle gode billeder og skrevet en god billedtekst. Har din Instagram-profil en rød tråd, så sørg for, at den er tydelig i ALT du poster.

Mere trafik via Instagram

I den perfekte verden ville du kunne placere et link i alle dine fremtidige posts på Instagram.

Realiteten er nemlig en anden; at Instagram kun tillader ét link i din profiltekst.

“Hvordan skaffer jeg så mest trafik fra dét ene link?” spørger du.

Det vil jeg lære dig i dette indlæg.

Billedteksten kan give mere trafik via din Instagram

Tidligere nævnte jeg, at Instagram kun tillader et link i profilteksten. Men hvad med, at påvirke folk til at trykke på netop dét link?trafik instagram guide tips

Måden jeg personligt anvender, både på min egen Instagramprofil og på de virksomhederes Instagramprofiler jeg arbejder på, får du her:

Først og fremmest skal der flyttes noget fokus fra selve billedet og ned på din billedtekst. Det gøres normalt med en masse emojis – denne taktik tager vi nu til et nyt niveau.

En god idé er, at finde emojis som man nemt får øje på.

Jeg har selv valgt en FED vandret strej som du kan se på billedet.

Ved at have disse to “fede streger” flytter du fokusset fra billedet og ned på billedteksten.

“Men det giver jo ikke mere trafik?”

Nej, men mellem disse linjer skal der placeres noget tekst, der vil få folk påvirket til at trykke på linket i profilteksten.

…. og hvad er nemmere end at linke til sin egen profil? Indsæt @(profilnavn), måske tilknyt en emoji som jeg har gjort og lidt tekst..

Nu er der bare at vente på, at du poster noget godt materiale som folk kigger på – for derefter at håbe på, at de klikker sig videre ind på profilen og videre ind på hjemmesiden.

Hvordan får jeg teksten til at være på flere linjer?

Netop dette har jeg tidligere forklaret i min guide til hvordan du tilføjer linjeskift til dine billedtekster på instagram..

og ved at benytte denne metode, får du kreeret en billedtekst der passer til Instagram, med emojis der flytter fokusset ned på linket mod til Instagramprofil.

I din profiltekst vil de finde linket til dit site, som så vil generere noget mere trafik fra din Instagramprofil.

Jobs done.

Hvis du føler, at de emojis jeg har valgt er for opsigtsvækkende, kan du selvfølgelig vælge nogle andre. Du skal signalere det du føler for – her er blot et bud på, hvordan du aktivt får folk til at interagere med dit indlæg på en alternativ måde.

Så er du klar til at få mere trafik via Instagram?

Instagram forhindrer tredjeparts apps adgang

Det er stadig muligt, at anvende apps til at redigere dine billeder og dele dem på Instagram. Men Instagram er ved at blive mere kritiske over for hvilke apps og programmer der får adgang til det sociale medie.

Hvis du ikke er klar over det, så er du en af de få,

der findes tusindevis af apps der har formålet at blive anvendt af Instagram-brugere. Dette er foruden Instagram’s egne apps som Layout, Hyperlapse og det nyeste Boomerang.

Disse tredjeparts apps kan gøre alt muligt spændende med dine fotos og videoer – nogle af dem bruges udelukkende til at redigere og dele dine fotos på Instagram, mens andre gør det muligt at se dit Instagram-feed på en anden platform – et eksempel er Apple TV.

Det er de sidstenævnte platforme, som Instagram kommer til at ramme med deres API-ændring. Instagram går simpelthen ind og forhindre platformene at etablere forbindelse til Instagram og dit Instagram-feed.

Pr. 3 december 2015 begyndte Instagram at gennemgå samtlige apps, som anmoder om adgang til dens API. Dvs. at alle apps som Instagram mener, forringer oplevelsen og det unikke ved Instagram, ikke får den adgang til API’en som er nødvendig.

I et blogindlæg fra slutningen af 2015, udtrykker Instagram hvad de gerne vil med opdateringen af platformen.

Hvad er den egentlig grund til Instagram’s opdateringen?

trafik instagram guide tipsDet er egenetlig meget simpelt.

Instagram er nødt til at beskytte dem selv og samtidig deres brugere. Disse tredjeparts apps er oftest reelle nok – men der er også nogle sorte får iblandt!

I november 2015 blev tredjeparts appen InstaAgent udelukket fra Apple og Google’s appstores, efter anklager der tyder på, at InstaAgent har videresendt dit ukrypterede brugernavn og adgangskode til en ekstern server.

Instagram udtrykker til BBC:

“These types of third-party apps violate our platform guidelines and are likely an attempt to get access to a user’s accounts in an inappropriate way. We advise against installing third-party apps like these. Anyone who has downloaded this app should delete it and change their password.” (overstående artikel).

Dette bringer frem til vigtigheden af, at du forstår den risici der er, ved at benytte disse tredjeparts apps. Dette er mit bud på, den reelle grund til, at Instagram opdaterer deres API så Instagram-brugeren undgår situationer som den med InstaAgent.

Hvornår Instagram når i mål med fuldstændig udelukkelse af tredjeparts apps vides endnu ikke.

Instagram Boomerang

Instagram er gået med på moden med deres version af korte, ”looping” videoer – Boomerang. De har fokuseret meget på den korte del.

Instagram har nu annonceret en ny app, Boomerang, som lader brugere lave ”looping” videoer, som kun er ét sekund lang! Det Facebook-ejede firma delte nyheden på deres blog i torsdags.

Appen gør det muligt, at en masse billeder og derefter sætte dem sammen til en 1-sekund video, som kan blive delt på Instagram og Facebook. Det fede ved Boomerang er, at videoen ikke bare afspilles fremad – bagefter afspiller den videoen baglæns, hvilket kan give nogle uhyre sjove videoer.

Selve Boomerang-appen er utrolig enkel. Der er kun to knapper; en til at tage billeder og en anden til at vælge mellem kameraet foran og bagpå smartphonen. Når videoen er blevet kreeret, får man muligheden for at dele den på Facebook eller Instagram.

Boomerang Instagram guide Boomerang Instagram guideBoomerang Instagram guide
 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis du vil vide mere om Boomerang til Instagram så læs mere i Instagrams hjælpecenter.

Boomerang er tilgængelig for iOS i Apples App Store og for Android i Google Play.

Instagram annoncering er nu en realitet sammen med 30-sekunders reklamer

Instagram er færdige med at eksperimentere med store brands. De har nu gjort det muligt for yderlig 30 lande, at benytte sig af Instagram annoncering

Sammen med muligheden for Instagram annoncering, fremlægger Instagram også muligheden for landskabsbilleder og 30-sekunder lange videoer.

Annoncering på Instagram tager fart

Nu hvor at Instagram annoncering er blevet tilgængelig for langt flere lande end hidtil, inklusiv Danmark, har Instagram sat sigtekornet ind på, at tjene de penge ind igen, som Facebook brugte på købe dem. I testperioden af annonceringen på Instagram har brugerne været loyale overfor Instagram, og derfor vil alle 300 millioner Instagram-brugere nu se Instagram annoncer. Samtidig er det blevet muligt for virksomheder af alle størrelser at annoncere på Instagram.

Boomerang Instagram annoncering guide

Bejler til annoncering online og på tv

Instagram tillader nu at køre op til 30-sekunders videoannoncer mod de 15 sekunder tidligere. Derudover, er det blevet muligt at lave landskabs- og portrætbilleder – også i annonceringen på Instagram. Instagram lancerer også muligheden for, at brands kan lave kampagner på høj-profilerede pladser og som rammer bredt:

“Perfekt for events som f.eks. filmpræmierer og produktlanceringer,” som Instagram selv udtrykte det i et blogindlæg.

Opfordring til handling

Instagram har også luret muligheden for, at få flere brancher til, at benytte sig af Instagram annoncer. Alle annoncer har en ‘Opfordring til handling’-knap som kan have følgende opfordringer:

“Ansøg nu”, “Reservér nu”, “Kontakt os”, “Download”, “Læs mere”, “Køb nu”, “Tilmeld dig” og “Se mere”.

Disse direkte opfordringer rammer bredere end hidtil, og de kan nu linke væk fra Instagram og derved øge effekten af annonceringen på Instagram.

Instagram annoncering virker

For at bevise at annoncering på Instagram virker, har Instagram opstillet nogle eksempler:

  • Møbelhandler Made.com oplevede en stigning i ordrer på 10% i forhold til den daværende markedsindeks.
  • Gilt Group kørte en kampagne for en app – de så en stigning i installationer af appen på 85%.
  • Spiludvikler Kabam erhvervede brugere der spillede oftere og længere.

Facebooks sats giver afkast

Da Facebook opkøbte Instagram var det med indtjening for øje. Selvfølgelig ville de have, at Instagram fortsat skulle forbinde mennesker gennem fotos, hvilket har gjort dem til det sociale medie som de er.

Men på det forretningsmæssige plan, har Instagram fundet en måde, hvorpå de fordelagtigt kan anvende Facebooks annonceringssystem. Det tog tre og et halvt år, men nu er det endelig blevet muligt.

Facebook har allerede 1,5 millarder brugere – Instagram tilføjer yderlig 300 millioner.

Så når en annoncer ønsker et stort publikum, kan han nu gøre det via Facebooks annonceadministrator og nå ud til folk på både Facebook og Instagram.

Forhåbentlig holder Instagram så meget kontrol med annoncerne, at Instagram-brugerne ikke bliver trætte af dem. Hvis Instagram formår at bibeholde dens charme, så skal annoncering på Instagram nok blive en pengemaskine.

AlleBlog

52 Responses

  1. Anders 24. oktober 2016 kl. 21:40

    Tak for en rigtig omfattende guide!

  2. melissa 19. marts 2017 kl. 20:09

    hej jeg har et problem som jeg håber i kan hjælpe mig med.
    Jeg har for nylig blokkeret en person på instagram som jeg gerne vil fjerne blokeringen fra nu. men når jeg går ind på personens navn inde på blokkeringslisten står der at personen ikke findes. Ligeledes gør der med alle de andre jeg har blokeret. Er der en måde man kan finde personen på igen?

    tak på forhånd.

  3. Patrickhoffmann 19. marts 2017 kl. 21:02

    Hej Melissa,

    Når du blokerer en person, forsvinder de ofte helt fra din ‘version’ af Instagram.
    Hvis personen er en du kender, så kan du muligvis finde en fælles bekendt, som I begge følger. Hos tredjeparten kan du muligvis finde personens profil, som du så kan fjerne blokeringen fra ved at klikke på profilnavnet.
    En anden mulighed er, at finde et billede, som personen har liket.

    Du nævner, at personen ikke findes. Det er typisk det der sker, når en person har blockeret dig – så bliver personen usynlig for dig.

    Jeg håber at det var svar nok? 🙂

  4. Julie 29. april 2017 kl. 13:38

    Hej!

    Når jeg vil poste på instagram og skriver en text og efterfølgende hastags og siger del…kommer billede frem men teksten er ikke med…ved I hvad jeg skal gøre…??

    Det har virket tidligere…

    Pft

  5. Patrickhoffmann 30. april 2017 kl. 11:53

    Hej Julie,
    Jeg har oplevet det samme scenarie – dog oplever jeg ikke problemet længere. Instagram har en række restriktioner til hvad du kan putte i dine billedbeskrivelser: 5 mentions, 30 hashtags og alle beskrivelser skal være unikke (minimum ét tegn skal adskille beskrivelsen fra de andre).

    Har du mon brugt for mange mentions og/eller hashtags i dine billedbedskrivelser?

  6. Anne 14. maj 2017 kl. 14:48

    Hej

    Jeg oplever også problemer med at fjerne blokering, inde fra min liste under blokeret brugere – jeg mangler de tre små prikker hvor man kan trykke og fjerne blokeringen .. Jeg har prøvet selv med en person på min blokeret liste som jeg VED ikk har blokeret mig, men kan stadig ikk fjerne blokeringen, og kan heller ikk finde personen via en tredje fællesperdon da personen jeg har blokeret jo ligesom er forsvundet .. What to do ? Det kan da ikk være rigtigt at man ikk kan fjerne blokeret brugere .. Jeg har prøvet at skrive til insta med problemet, men intet svar fået .. 😧

  7. Ann-Christina 22. august 2017 kl. 13:49

    Hej, mega godt indhold her, tak fordi du deler. Jeg kendte ikke til tricket om at uploade billeder fra sin computer, det vil spare mig noget tid fremover 😄

    Lige et spørgsmål, hvis fx en blogger har skrevet et indlæg om mig og vurderet nogle af mine produkter og har givet tilsagn om at jeg må bruge det, hvordan kan jeg så dele det fra deres Instagram til min egen instagramprofil, ikke kun til Facebook? Pft

  8. Patrickhoffmann 30. august 2017 kl. 9:23

    Hej Ann-Christina
    Først og fremmest beklager jeg det sene svar – min ferie sluttede “sent” i år 🙂
    Det er desværre kun muligt at dele til Twitter og Facebook – ellers skal du tagge hele din følgeskare, men det løser naturligvis ikke opgaven med at få den lagt på din egen væg.

    Et hurtigt billede eller evt. et billede af delingen sammen med en “Tak for anmeldelsen @navn, det sætter vi stor pris på! Du kan læse anmeldense på @navn’s profil”

  9. Margit jensen 31. august 2017 kl. 18:05

    Jeg er nybegynder. Mit billede af alt er blevet lille. Har nok trykket på en forkert knap. Hvordan får jeg den rigtige størrelse igen ?

  10. Patrickhoffmann 31. august 2017 kl. 18:35

    Hej Margit
    Du er nødt til at uddybe lidt, da jeg ellers bare kan skyde med spredehagl indtil at jeg rammer noget 🙂

    Hvis dit billede er blevet for lille, må du enten tage et nyt eller gøre det større i et program såsom paint på windows eller ved at trykke rediger ved visning af billedet på en Macbook.
    Hvis det sker inde i Instagram må uploade billedet til Instagram én gang til.

    Vh Patrick

  11. Anette 31. august 2017 kl. 18:52

    Hej ☺
    Jeg kan simpelthen ikke gennemskue hvordan jeg opretter en placering/lokalitet. Hjælp! 👍🌍

  12. Ania 12. september 2017 kl. 21:29

    Hejsa…
    Jeg lavede en tidernes morgen en instagram konto via en Facebook konto, men denne Facebook konto er permanent lukket ned på grund af private årsager og ved ikke hvordan jeg skal komme til og slette den profil der er på Instagram nu…
    Jeg kan ikke finde nogen steder hvor jeg kan kontakte nogen for hjælp, så tænkte at jeg ville prøve her istedet 🙂

  13. Patrickhoffmann 13. september 2017 kl. 10:15

    Hej Ania,
    Det er det evige problem med Instagram og Facebook. Min kollegaer hos Spinnaker Nordic har lavet den her video, som viser dig hvordan du kontakter Facebook supporten, mon ikke de også kan hjælpe med Instagram i og med at de ejer det.

  14. Anette 15. september 2017 kl. 9:13

    Hej – jeg prøver lige igen, og håber du/nogen kan
    Hjælpe mig! ☺
    Jeg kan simpelthen ikke gennemskue hvordan jeg opretter en placering/lokalitet. Hjælp! 👍🌍

  15. Patrickhoffmann 15. september 2017 kl. 11:02

    Hej Anette,

    Jeg har prøvet af følge de guides som Facebook/Instagram selv har lavet – tror dog der er lidt ventetid som skal overstås.
    https://www.facebook.com/help/instagram/1618893218361276?helpref=related

    Det kan fint lade sig gøre at oprette placering på Facebook – men det bliver straks sværre når det kommer til Instagram. De lokationer der dukker op, er alle virksomheder – så det kan være, at det kræves en virksomhedsprofil af eller anden art enten et eller andet sted.

  16. Karina Bek 7. oktober 2017 kl. 6:44

    Hej 😊
    Hvordan skriver jeg noget i bio på Instagram ?
    Mvh Karina

  17. Patrickhoffmann 7. oktober 2017 kl. 11:40

    Hej Karina

    Du skal blot logge ind via appen på din smartphone eller tablet og ændre det i profilindstillingerne 🙂

  18. Heidi Larsen 19. oktober 2017 kl. 7:32

    Jeg har brugt e-mail da jeg oprettede ig profil. Hvordan ændrer jeg den til mit tlf eller anden email?

  19. Patrickhoffmann 19. oktober 2017 kl. 8:03

    Hej Heidi

    Du er nødt til at logge ind på din bruger fra mobilen eller tablet, trykke på de tre prikker øverst til højre og derefter vælge “Rediger profil”. Den står mellem “Indstillinger for historie” og “Skift adgangskode”.

    Håber at det hjælper dig 🙂

  20. Betina Callesen 29. oktober 2017 kl. 15:11

    Hej. Hvordan ændrer jeg i min bio? Selvom jeg redigerer det , og gemmer, ændrer det ikke.

  21. Patrickhoffmann 31. oktober 2017 kl. 20:51

    Hej Betina

    er Instagram opdateret og hvor mange tegn har du anvendt i din biografi?

  22. Jakob 11. november 2017 kl. 0:03

    Jeg har en Instagramprofil jeg deler med nogle andre, som altså også har adgang. Vi poster fælles billeder på profilen. På profilen er der imidlertid adgang til at invitere MINE facebookvenner. Denne adgang vil jeg gerne have fjernet. Hvordan gør jeg det? Jeg har fjernet tilknytningen til facebook i Instagram, men det hjælper ikke.

  23. Jannie petersen 14. november 2017 kl. 7:13

    Hej 😊
    Jeg har altid kunne se på fronten af min mobil når nogen liker mine billeder på Instagram men det kan jeg ikke mere efter min mobil er blevet opdateret. Jeg kan ikke helt finde id af hvordan jeg får det frem igen?
    Mvh Jannie

  24. Henriette 11. januar 2018 kl. 11:04

    Bare et lille fif ift at få linjeskift i profilteksten😊
    Du kan skrive hele teksten med linjeskift mm. inde i dine noter (iPhone hjælpeprogrammet) og derefter kopiere det over i din IG profiltekst.
    Bedste hilsener Henriette

  25. Mia 15. januar 2018 kl. 10:32

    nu har jeg forsøgt at google mig frem til mit svar uden held… jeg er begyndt at blogge og ønsker at få det der “personlig blogger” til at stå under mit navn.. hvordan gør jeg det?

  26. Susse Bie 22. januar 2018 kl. 11:51

    Hej Patrick

    Jeg har et spørgsmål som du sikkert kan hjælp mig med. Jeg har flere profiler på min instagramkonto; en familieagtig, en mere kunstagtig og nu vil jeg oprette en ny 3. profil. Og nu kommer spørgsmålet: da alle profilerne er linket op til samme facebookprofil, vil mine følgere på de allerede eksisterende profiler så få notifikationer om, at min nye profil kunne være interessant for dem – eller kan jeg slå det fra? Jeg er nemlig IKKE interesseret i, at mine eksisterende følgere på de andre profiler får kendskab til den nye profil.

    Kan du hjælpe mig? Jeg har allerede slået Facebook-koblingen fra inde på den nye instagramprofil, men har oplevet at en af mine eksisterende følgere har fået kendskab til den nye profil (selv om den ikke bærer mit navn)

    Håber du vil svare mig.
    Mvh. Susse

  27. Sidsel 23. marts 2018 kl. 22:20

    En kollega påstår at hvis man følger en profil vil den pågældende profil kunne se ens inlæg i sit flow. Stemmer det?

  28. Lene Jensen 23. juli 2018 kl. 13:15

    Hej.
    Hvor kan jeg finde linket til min Instagram profil,- altså kopiere det, og fx sætte det ind på Facebook?

  29. Patrickhoffmann 23. juli 2018 kl. 14:22

    Hej Lene, linket til din Instagram-profil er http://www.instagram.com/dit-profilnavn-på-instagram

    Jeg hedder eksempelvis “hejpatrick”, så linket til mig er http://www.instagram.com/hejpatrick

  30. Patrickhoffmann 23. juli 2018 kl. 14:26

    Hej Sidsel,

    Det flow du ser, er kun fra dem du selv følger. Hvis du ser andet end de profiler, som du følger, er det fordi, at i er inde på “loopen”.. eksempelvis ser jeg 2 personer her, som jeg kender, men som jeg ikke følger 🙂 (andre jeg følger, følger dem, eller bliver fulgt af dem)

  31. Anette 25. juli 2018 kl. 8:31

    Hej, der er kommet en lille rød prik på “hus” ikonet. Men jeg kan ikke finde ud af hvad det betyder og hvordan man fjerner det. Kan du hjælpe? -:)

  32. Maiken P. Rais 24. september 2018 kl. 12:21

    Hejsa

    Ved du evt. også hvor mange ord/tegn man max kan skrive i en billedtekst?

  33. Stina Hauge 30. september 2018 kl. 13:36

    Hej Patrick,
    Tak for mange gode råd herinde – interessant læsning:-)
    Jeg har en instagram profil som hedder mit navn, men jeg kunne godt tænke mig at fokusere mere på indretning og herunder rådgivning. Jeg er dog meget i tvivl ang. navnet på min profil, og håber du har et råd…
    Som jeg ser det er der tre muligheder:

    #1 Ændr navnet på nuværende profil til et firmanavn – eller til et navn der er mere sigende i forhold til hvad jeg vil ‘sælge’?
    #2 Beholde min nuværende profil som en privat profil, og oprette en firma profil ved siden af?
    #3 Køre videre med mit navn som jeg gør nu, men målrette indholdet lidt mere?

    Det er ikke noget jeg skal ud og leve af nu og her, det er lige så meget en hobby. Men på sigt kunne jeg godt finde på at gå selvstændig.

    På forhånd tak for svar:-)
    Stina

  34. Patrickhoffmann 30. september 2018 kl. 14:14

    Se det som en luksus, at du ikke allerede har brugt mange år på, at brande et navn, som du nu overvejer at “gå væk fra”.
    Om navnet er sigende eller ej, er i mine øjne ikke så vigtigt.

    – Lego har i teorien intet med legetøj at gøre, alligevel tænker vi legetøj.
    – Lomax sælger kontorartikler.
    – Jysk sælger alt muligt til boligen.

    Sørg derimod for, at bruge nogle hashtags, som folk bruger til at finde inspiration til deres bolig. På den måde bliver du fundet uanset om dit navn det ene eller andet. Hvis du er seriøs omkring din forretning, kan det godt være, at du skal adskille den fra din private profil, da du stadig gerne vil smide helt private billeder op – og det skal gerne være gennemført.

    Måske Pinterest også er et sted, du burde udforske i mindst lige så høj grad som Instagram? 🙂

    Venlig hilsen, Patrick.

  35. Patrickhoffmann 30. september 2018 kl. 14:18

    Hej Maiken,

    Du kan skrive ufattelig lange billedtekster inde på Instagram. Min erfaring er dog, at man skal holde det så kort som muligt – bruger du din Instagram-profil som blog, vil du naturligvis have mere tekst på dine billeder end så mange andre har.

    Venlig hilsen, Patrick.

  36. Elin Hanberg 8. oktober 2018 kl. 7:11

    Hej Patrick
    Jeg har en IG side #clubfitandfree med 149 opslag; men den viser kun 2. Der kommer en kortvarig tekst op om, at siden måske er blokeret, da siden måske indeholder noget, som er imod fællesskabsreglerne. Det er en side om sund og aktiv livsstil uden noget som helst stødende i billederne. Jeg har søgt på google for at finde måde at fjerne blokering, men kan udelukkende finde info om blokering af privatpersoner. Har du et bud på, hvad jeg kan gøre for at billeder kan vises? PFT Elin

  37. Patrickhoffmann 8. oktober 2018 kl. 7:14

    Hej Elin,

    Jeg kan ikke finde nogen instagram-side med navnet clubfitandfree – jeg kan godt se, at der skulle være 149 billeder med hashtagget #clubfitandfree, men de vises ikke. Der er ikke andet for, end at tage fat i Instagram (evt. via Facebook), for at høre hvad blokeringen går ud på 🙂

    Hvis det er følgende resultat du undrer dig over, så ser det ud til, at der mangler at blive lavet en desideret bruger, som poster billederne: https://www.instagram.com/explore/locations/362442033/club-fit-free/

  38. Jan 8. oktober 2018 kl. 11:22

    Hej
    Jeg ved ikke om nogen kan hjælpe mig
    Men jeg har blokeret en bruger på insta og vil gerne fjerne den blokering.
    Når jeg går ind på listen af blokerende kan jeg godt se profilen men som man plejer nemlig at gå til profilen og fjerne blokeringen kan jeg ikke gøre det men denne. Har han også blokeret mig og hvordan.
    Er der en læsning?
    Hvis ingen her kan hjælpe er der så en der kender en der kan ? Vil virkelig gerne have løst det.

  39. Patrickhoffmann 9. oktober 2018 kl. 6:48

    Hej Jan,

    Det lyder som om, at vedkommende også har blokeret dig. Hvis du har tænkt dig, at fjerne din blokering af personen (muligvis fordi, at I er kommet på god fod med hinanden igen), kunne du måske prøve at kontakte ham/hende på anden vis, for at høre, hvad der er hændt 🙂 Du er meget velkommen til at skrive tilbage, hvad det ender ud i 🙂

  40. Jan 9. oktober 2018 kl. 13:44

    Hej
    1000 tak for svar
    Jeps tror jeg også men han kan heller ikke fjerne blokeringen af mig ?
    Bh Jan

  41. Patrickhoffmann 13. oktober 2018 kl. 17:22

    Hej Jan,

    Hej igen,

    Jeg prøvede lige at blokere en kammerat. Lige efter blokeringen, fik jeg en besked om, at jeg altid kan fjerne blokeringen fra personens profil.
    Det lykkes med følgende fremgangsmåde:
    1. Besøg personens profil fra din smartphone
    2. Klik på de tre prikker i højre hjørne
    3. En boks popper frem, hvori du burde kunne trykke “Fjern blokering”, som du kan se nedenfor:
    Fjern blokering af bruger på Instagram

  42. Marlene 10. november 2018 kl. 12:32

    Hej Patrick. Kan man skjule ens likes på insta.. overfor en enkelt følger? Er med på at man kan blokere og skjule ens story. Men likes og evt en man følger, kan man det?

  43. Patrickhoffmann 10. november 2018 kl. 14:40

    Hej Marlene,

    Det er ret enkelt – du kan kun skjule ting for en person, hvis du blokerer ham eller hende 🙂

  44. Helge Hjalf 19. november 2018 kl. 13:16

    Hej Patrick
    Vi er en lille virksomhed med 10 personer, der gerne vil bruge “instagram” intern som medie til at sende inspiration, oplysninger og skøre tanker til hinanden. En slags væg hvor alle 10 kan lægge ting op.
    Det skal ikke være muligt at tilgå den for andre end de 10.
    Hvordan griber vi det an nemmest!
    P.t. har vi 10 forskellige profiler – det fungerer ikke optimalt !

  45. Trine Andersen 29. november 2018 kl. 19:27

    Hej. jeg prøvede at lave en instagram story, men kom til at trykke at den kun skulle vises for nære venner, hvordan fjerne jeg det så mine storys bliver offentlige, har kigget min instagram igennem 117 gange og har også været inde på instagrams hjemmeside for at finde hjælp, men kan ikke finde ud af det.. ved du hvordan man gør?

  46. Patrickhoffmann 30. november 2018 kl. 12:13

    Hej Trine,

    Du burde bare skulle trykke “Min historie” når du poster, og så kan alle som besøger din profil (givet af den er offentlig) se dine historier 🙂

    Vh. Patrick

  47. Mette 4. december 2018 kl. 21:30

    Hej Patrick. Jeg har et spørgsmål jeg håber du kan hjælpe med. Jeg har kun instagram appen installeret på min telefon, ikke min iPad som jeg deler Apple id med. Når jeg skriver meget med en på instagram dukker personens billede op på safari på min iPad. Hvordan kan dette lade sig gøre? Jeg vil meget gerne fjerne dette da min overraskelse vil blive ødelagt for min mand hvis han pludselig ser lige dette bestemte profilbillede på safari. Kan du hjælpe? Hvad kan det være?

  48. Patrickhoffmann 10. december 2018 kl. 10:07

    Du skal nok ind i dine indstillinger vedrørende notifikationer for appen.
    Evt. find safari-appen og stop den fra at vise notifikationer (ved næsten ikke hvorfor man skulle ønske at få notifikationer fra safari?) 🙂

    Vh. Patrick

  49. Louise 25. december 2018 kl. 23:35

    Hej Patrick,

    Når en af mine følger har nævnt mig i en kommentar til et billede. Så kan jeg ikke se billedet, jeg kan kun se alle kommentarerne. Billedet kommer meget småt, ved siden af kommentaren under ‘🖤’ når jeg trykker på billedet, er det kun kommentarerne der kommer frem. Altid øverst med den jeg er nævnt i. Selv når jeg kører helt op, kommer der ikke noget billede.

    Jeg har både en privat og virksomhedsprofil. Men det er den private der er problemet. Det er sket 2 gange nu.

    Håber du kan hjælpe,

  50. Patrickhoffmann 27. december 2018 kl. 10:05

    Hej Louise,

    Har du oplevet gange, hvor problemet ikke er opstået? Har du kontrolleret hvorvidt profilen med det givne opslag er privat eller offentlig?

    Vh. Patrick

  51. Bettina Pedersen 10. januar 2019 kl. 14:09

    Hej Patrick

    Vil høre om du kan hjælpe mig. 😉

    Jeg har en Instagram konto men har brug for råd og vejledning.

    Kan man det her hos dig ?

    Kh Bettina

  52. Patrickhoffmann 11. januar 2019 kl. 12:18

    Hej Bettina,

    Du må meget gerne stille dine spørgsmål her i kommentarfeltet, så vil jeg forsøge at svare på dem 🙂

    Vh. Patrick

Skriv et svar Annuller svar

ANNONCE

© 2018 Patrickhoffmann.dk. All rights reserved - Del og lån gerne fra mig, men husk at kildehenvise.